Efter sidste måneds Superliga-kamp, hvor Brøndby slog FC Nordsjælland, blev André Escobar for første gang sendt på banen i ligaen. Det har nu udløst en plads på Brøndby Masterclass’ “Wall of Talent”, hvor den 18-årige offensivspillers portræt er blevet hængt op.
Væggen bruges som en fast markering af de spillere, der tager springet fra Masterclass til minutter i Superligaen, og den står som en daglig påmindelse ved træningen for de yngre spillere om, hvad der er muligt at nå.
