Når Brøndby tager fat igen efter nytår, bliver det med en træner, der vil ryste truppen op. Steve Cooper lægger ikke skjul på, at han mener, holdet mangler profiler, der kan løfte niveauet her og nu.
Han efterlyser især en kantspiller og flere spillere, som kan skabe tydeligere struktur og gå direkte ind i startopstillingen. De første greb skal tages allerede i transfervinduet i januar, og yderligere justeringer er planlagt til sommer.
Arbejdet foregår i tæt sparring med klubbens ejere og sportsdirektør Benjamin Schmedes. I mellemtiden tager Cooper til England i juledagene, mens spillerne holder ferie, før de møder ind igen den 9. januar og rejser på træningslejre i Portugal og Spanien.
