Lørdag kl. 18.00 går Esbjerg fB ind i Parken til returopgøret mod FCK i Oddset Pokalens kvartfinale. Udgangspunktet er brutalt: FCK tog første kamp 4-2 på Blue Water Arena, hvor 13.205 tilskuere skabte en rekordstor ramme.
Skal Esbjerg fB sende de regerende mestre ud, kræver det en sejr på mindst to mål. Peter Bjur lægger ikke skjul på, at opgaven er tung, men han holder fast i holdets egen plan, peger på chancen for at få hul igennem, og fremhæver samtidig den imponerende kulisse fra det første opgør.
