AGF har mistet Jørgen Mortensen. Han gik bort som 71-årig lige op til nytår.
Han fik sin første kamp for aarhusianerne i 1975 og markerede sig hurtigt som en markant midtbanespiller. Det blev belønnet med titlen som Årets Spiller to år i træk, i 1976 og igen i 1977.
Senere fortsatte han karrieren i både Herning Fremad og Ikast fS, inden han kom tilbage til AGF i 1985. I den periode nåede han også at score i en kamp mod Ikast.
Samlet blev det til 113 optrædener og 18 mål i AGF-trøjen. Han stoppede som aktiv i 1986 efter sin sidste tid i HI Hjørring.
På Fredensvang er flaget sænket til halv.
