FCK’s ledelse har knækket ryggen på sine egne tilhængere!

FCK’s bestyrelse har fuldstændig svigtet fansene og står som hovedansvarlig for klubbens krise. Selv de største klubber med tilsvarende budgetter kan ikke sikre sig imod en elendig sæson, og FCK er ingen undtagelse. Foråret har båret nederlag efter nederlag, og top-6 er væk. Sæsonen kan måske reddes gennem pokalturneringen, men få tør tro på det. Spillet står dårlig, spillerne virker udbrændte og mismodige, træneren kæmper med frustration, og sidste sæsons dobbelt er langt væk. Første syndebuk er fundet: Sune Smith Nielsen er fyret som sportschef efter fire transfervinduer, hvor unge talenter blev solgt og erstattet af eksotiske spillere, som ingen tager ansvar i krisen. Lønnen tikker ind og kampdagene bliver en kedelig pligt. Den snart pensionsklare Thomas Delaney kæmper en ensom kamp på midtbanen for at puste liv i et multinationelt mandskab uden effekt. FCK kan stadig få en brugbar sæson; pokalen giver en plads i Europa League, mens playoff-kampen om Conference League ikke er ligefrem attraktiv, men kan være klubbens sidste chance. Lige nu står sæsonen som et totalt kollaps og står i skarp kontrast til Lars Seiers ord om et FCK som Nordens Porto. Skal ambitionerne realiseres, kræves der en helt ny og konsekvent tilgang i bestyrelsen. De portugisiske storklubber følger en stram og sikker model for spillere, indkøb og salg—noget, vi ikke ser hos FCK i dag. Fans i Parken har gennem årene vænnet sig til store resultater, men i disse dage er det svært at genkende vinderkulturen i klubben. Seier’s løfter fremstår forvænte og alt for sene i en krisetid, og sådanne udmeldinger hører ikke hjemme her. Ambitioner som disse bør bygges op, når tingene går godt, ikke som plaster på krisen. Nu må FCK slukke brandene, og vi får at se, hvor stor skaden er i forårets bund-6 kampe i Parken.