Sportsdirektør Sune Smith-Nielsen var tydeligt oprevet over den måde, medierne havde dækket situationen på, efter FC Københavns 2-0-triumf over Esbjerg i pokalturneringen. Han rettede især kritik mod omtalen af et påstået forestående trænerskifte, blandt andet i en artikel hos bold.dk.
Han slog fast, at der ikke er hold i rygtet, og gjorde det samtidig klart, at Jacob Neestrup fortsætter som cheftræner i FC København også efter 3. januar. I den forbindelse understregede Smith-Nielsen sin store tiltro til Neestrup og beskrev ham som “pissedygtig”.
Derudover afviste han de spekulationer, der gik på, at pressen skulle have fået begrænset adgang, og han opfordrede i stedet til, at man spørger ham direkte, hvis der er tvivl om noget.
