Op til opgøret på Energi Viborg Arena mellem Viborg FF og FC Midtjylland greb politiet ind over for en FC Midtjylland-tilhænger, som var kommet med bus fra Herning.
Da han blev visiteret, ville han ikke rette sig efter anvisningerne. Under forløbet slog han en vagt i ansigtet, hvorefter han blev anholdt og kørt i detentionen, inden han nåede ind på tribunen.
Ifølge indsatsleder Simon Skelkjær var det den eneste episode med uroligheder før kampen.
