Søndagens Superligaopgør på Cepheus Park Randers mellem Randers FC og AGF var tæt på at starte under absurde forhold. Kort før kampens begyndelse blev det konstateret, at det ene mål stod fire centimeter for højt, og derfor måtte man bruge en vinkelsliber til at få det kappet ned, inden der kunne fløjtes op.
