I forbindelse med stiftelsen af FCK i 1992 fik Harald Nielsen en tegning foræret af en Napoli-tilhænger, hvor han blev beskrevet som “æslet fra Napoli til løven i København”. Betegnelsen trak på Napolis æsel som klubsymbol, der opstod efter en elendig sæson i 1920’erne.
Nielsen havde tidligere skrevet historie som den første danske fodboldspiller i Napoli i sæsonen 1968-69, men opholdet blev aldrig den succes, han havde håbet på, blandt andet på grund af skader. Før det havde han nået karrierens højdepunkter med OL-sølv i 1960 og et italiensk mesterskab med Bologna i 1964, inden han også var forbi Inter.
Han lagde støvlerne på hylden allerede som 28-årig, mens han var i Sampdoria. Senere blev han bestyrelsesformand i FCK. Harald Nielsen døde i 2015.
