Med en klar oprustning af trænerstaben har AC Horsens hentet Mads Kristensen ind som ny first team coach, hvor han skal arbejde side om side med cheftræner David Nielsen. Ansættelsen er en del af klubbens ambitiøse satsning på at bide sig fast i Superligaen. Kristensen, der senest stod i spidsen som cheftræner i Vendsyssel, tiltræder med det samme, oplyser Horsens i en meddelelse på klubbens hjemmeside mandag.
