Torsdag aften venter en nøglekamp i Europa League, når FC Midtjylland gæster norske Brann. En sejr kan sende midtjyderne i top-8 i ligafasen og dermed direkte videre til 1/8-finalerne, men det afhænger også af, hvordan det går for hold som Real Betis, Freiburg, Ferencvaros, Braga, Porto, Roma og Stuttgart.
Sæsonstarten har været stærk for FC Midtjylland med fem sejre i seks kampe, og det eneste nederlag er kommet mod Roma. Hvis det ikke bliver til en sejr i Norge, er der stadig mulighed for at sikre en top-8-placering i sidste runde på hjemmebane mod Dinamo Zagreb.
