Oprykningen til Sjællandsserien blev sikret af Lyngbys kvinder efter en 3-0-sejr over IF Skjold Birkerød. Målene blev til af Sarah Riboe, Djenabou Kebe og Alberte Nygaard Clement. Holdet har fuldt point i deres første sæson og har lavet 22 mål samt lukket tre ind. Efter sommerpausen venter et højere niveau, men først afvikles puljefinalen den 20. juni.
