Det bliver Middelfart Boldklub, der får glæde af 21-årige Jonathan Hutters, som hentes i AGF og er skrevet på en aftale, der løber frem til sommer. Han har været en del af AGF siden han var barn, har trænet med klubbens Superliga-hold siden 2023 og har i mere end to sæsoner indgået fast i målmandsteamet. Undervejs har han også optrådt for to forskellige U-landshold. Sportschef Søren Godskesen fremhæver Hutters’ høje niveau til træning og slår samtidig fast, at kampen om minutterne i målet foregår på lige vilkår.
