I en træningskamp i Spanien torsdag måtte Sønderjyske se sig slået 1-3 af Viktoria Plzen, som de også har mødt tidligere denne vinter. Tjekkerne kom bedst fra start og bragte sig foran efter 13 minutter, da Christophe Kabongo gjorde det til 1-0, og ti minutter efter udbyggede Lukas Cerv til 2-0. I pausen foretog Sønderjyske ti udskiftninger, og kort efter fik Mads Agger reduceret til 1-2, da bolden gik via stolpen. Sejren blev dog lukket sent i anden halvleg, hvor Daniel Vasulin satte punktum til 3-1.
