På træningslejren i Spanien endte FC Midtjyllands testkamp mod Ferencvaros uden vinder.
Allerede tidligt gik Paulinho ud, da en hård tackling ramte ham på venstre arm. Senere bragte Castillo midtjyderne i front, efter et flot opspil hvor Simsir, Billing, Cho og Castillo selv var involveret.
Efter pausen fik Mikael Uhre sin uofficielle debut. Men sejren gled væk i overtiden, da Mariano Gomez headede et frispark i mål, efter at forsvaret fejlede. Kampen sluttede 1-1.
